Øget fokus på dialog mellem KOMBIT og kommunerne

KOMBIT har fået flere kommuneansvarlige, der via en ny organisering skal være med til at sætte fokus på dialogen mellem KOMBIT og kommunerne.

KOMBITs kommuneansvarlige danner bro mellem kommunerne og KOMBIT. De er løbende i dialog med kommunerne og formidler viden og input både fra KOMBIT til kommunerne, men i lige så høj grad også fra kommunerne tilbage til KOMBIT. Dialogen skal sikre, at KOMBITs aktiviteter og udvikling sker i samspil med kommunernes ønsker og behov.

For at give mest mulig plads til dialog mellem kommunerne og de kommuneansvarlige har KOMBIT opjusteret antallet af kommuneansvarlige. Samtidig er de kommuneansvarlige nu organiseret ud fra et regionalt perspektiv og de enkelte kommuneansvarlige har således ansvar for flere kommuner indenfor samme region. Det skal styrke muligheden for at skabe samarbejds- eller videndelingsnetværk mellem kommunerne og desuden sikre, at relationerne mellem de kommuneansvarlige og kommunerne bliver langvarige og stabile.

På et kort over fordelingen af KOMBITs kommuneansvarlige i kommunern kan du se, hvem der er din kommuneansvarlige og tilhørende kontaktoplysninger - eller du kan vælge en bestemt kommuneansvarlig i dropdown-listen og se, hvilke kommuner denne er ansvarlig for. Se kortet på siden her.

 

Kontakt

Direktør for Forretningsudvikling & BI / CMO
3334 9444